RAID er en betegnelse for en måde at kombinere tilgangen til flere lagermedier (typisk harddiske).
Den oprindelige betydning af dette akronym (opfundet af David Patterson, Garth Gibson og Randy Katz, Berkeley 1988) var »Redundant Array of Inexpensive Disks« (på dansk: Redundant række af billige diske). Ideen var at man, ved at kombinere billige diske af ringere mekanisk kvalitet (konstrueret til PC-markedet), kunne opnå (eller overgå) den lave fejlrate og den høje ydeevne som normalt kun var tilgængelig ved brug af dyre diske konstrueret til mainframe og supercomputere. [1]
I dag bliver RAID generelt fortolket som »Redundant Array of Independent Disks« (på dansk: Redundant række af uafhængige diske).
Idéen bag er at sandsynligheden er ekstremt lav for at to uafhængige harddiske fejler på præcis samme tid, og derfor laves kopier af data på flere diske, hvormed der gives redundans for at en enkelt disk fejler totalt. Set fra almindelig software fremstår et RAID altid som en enkelt disk, selvom det fysisk består af flere diske.
Desuden kan visse af RAID algoritmerne, der også kaldes "RAID levels", benyttes til at forbedre visse aspekter af hastigheden hvormed diske kan tilgås. Det drejer sig navnlig om RAID level 1 og RAID level 0, hvoraf den sidste kun er egentlig RAID hvis den bruges i kombination (kaldet "nesting") med en anden RAID algoritme, idet RAID level 0 i sig selv faktisk forringer redundans.